UNDERVISNING
Vi er en meningsfuld samarbejdspartner for dig, der er lærer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Vores undervisere tager afsæt i elevernes egen dagligdag, tanker og refleksioner om fortid, nutid og fremtid. Et undervisningsforløb på Roskilde Museum giver eleverne en oplevelse, som er forankret i høj faglighed og samtidig er så konkret, at eleverne får en fornemmelse af selv at være en del af historien.
Book undervisningsforløb på:
+45 51 70 70 71 / mandag-fredag 9.00-15.00
booking@romu.dk
Bestil gerne i god tid.
Information om aftale vedr. gratis undervisning

HVERDAGSLIV OG KØBMANDSREGNING
TILBYDES IKKE PT. PGA. COVID-19
Trin: 1. – 4. klasse. Fag: Historie og Matematik (regning)
I undervisningen får eleverne et indtryk af dagliglivet i en typisk købmandsgård fra 1920´erne. Vi taler om handel i byen for ca. 100 år siden, om kunderne i købmandsgården og om hvilke arbejdsopgaver de ansatte skulle udføre. Eleverne vejer varer af, udregner priser og ”betjener” kunder, som man gjorde i 1920’ernes købmandsgård. På gårdspladsen vil der være andre mindre regneopgaver, som eleverne skal løse i grupper. Eleverne introduceres gennem forløbet bl.a. til købmandens opgaver i butikken og hans brug af ”hverdagsmatematik”.
OBS! Praktisk tøj og sko er en fordel, da der leges udendørs på købmandsgårdens gårdsplads.
Praktisk:
Varighed: 1½ time. Kan bookes på hverdage kl. 9-14
Pris: 900 kr. Forløbet er gratis for folkeskoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner f. aftale om gratis undervisning.
Book undervisningsforløbet på:
E booking@romu.dk eller
T 5170 7071
Download undervisningsmaterialet “Købmandsgården i tid og tal”
Download lærervejledning og facitliste til “Købmandsgården i tid og tal”
En del af ROMU
Undervisningen i Lützhøfts Købmandsgård og Håndværksmuseet tilrettelægges og formidles af ROMU´s skoletjeneste. Skoletjenesten varetager endvidere undervisningen på flere museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. På disse besøgssteder er der også mulighed for at booke spændende og lærerige undervisningsforløb. Læs om disse her: