HANDEL OG HÅNDVÆRK
LÜTZHØFTS KØBMANDSGAARD & HÅNDVÆRKSMUSEET
Lützhøfts Købmandsgaard har siden 1982 fungeret som levende museum for købmandshandel og købmandsliv. Fuld af charme, hygge, duften af krydderier samt originalt interiør fremstår butikken som den så ud i 1920´erne.
I Købmandsgården finder du også håndværksmuseet med en enestående samling af værktøj fra trædrejerens, karetmagerens, tømrerens, snedkerens, bødkerens, træskomagerens og billedskærerens værksted.
NYT FRA KØBMANDEN
UDSTILLING FORLÆNGET: Lützhøfts Købmandsgaard fortæller Roskildes cikelhistorie
UDSTILLING FORLÆNGET TIL 03.09.: Lützhøfts Købmandsgaard fortæller Roskildes cikelhistorie og samler et væld af anekdoter om cykler og cyklister.
Oplev juletræ som i Lise Nørgaards barndomshjem i Lützhøfts Købmandsgård
Med hestevogn, gammeldags æbleskiver og ægte julestemning holder Lützhøfts Købmandsgård julemarked den 4. december. Købmandsgården holder særåbent alle adventsøndage, og i hele måneden op til jul kan man opleve to historisk pyntede juletræer – de velstilledes og arbejderfamiliens.

OM KØBMANDSGÅRDEN
Lützhøfts Købmandsgård blevet frem til 1979 drevet som købmandsbutik, men har siden 1982 fungeret som levende museum for handel og købmandsliv. I dag fremstår butikken som den så ud i 1920´erne og her er også stadigvæk mulighed for at købe spændende og “skæve” varer. Varerne sælges i løs vægt, pakket i kræmmerhuse og bundet med bomuldsnor fra rullen i loftet – ligesom man gjorde i gamle dage.
Når du besøger købmandsbutikken, er du velkommen til at gå bag disken, kigge ind på købmandens kontor og i baglokalet med korn, foderstoffer og kornvægt. I gården ligger magasinbygningerne fra 1700- og 1800-tallet, hvor man kan opleve atmosfæren fra dengang toppede brosten, hestevogne og fritgående høns var en del af byens miljø.
OM HÅNDVÆRKSMUSEET
Oplev de gode gamle håndværk i Lützhøfts Købmandsgård. I Købmandsgården kornmagasinbygning kan du gå på opdagelse i “Håndværksmuseet”, og se en enestående samling af værktøj inden for følgende fag: trædrejer, karetmager, tømrer, snedker, bødker, træskomager, billedskærer samt værktøj til træfældning og opskæring.
Værktøjerne stammer fra perioden ca. 1800-1950. Samlingen er tilvejebragt ved en donation fra tømmerhandler Børge Dahl i 2003.