I 1931 lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en ikonisk cykeldyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring: hvem tør gentage duellen igen?

Det er søndag d. 7. juni 1931, og klokken er 11.02.

På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilet stå og sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Men han har spist rigeligt kød.

Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. En ivrig frugtgrosserer sender ham dagligt en forsyning bananer.

Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med, hele vejen fra København til Roskilde og retur.

Kampen om kostretningerne kan gå i gang.

Hvem bliver det? Kødspiseren eller vegetaren? Bøffen eller Bananen?

Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af de mange tusinder fremmødte.

Politiken mente, at ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdt otte minutters pause netop her i 1931.

Bøffen vandt løbet med to sekunder.

Og så kunne historien ende dér.

Men hvis det står til Bøffens barnebarn, er det tid til at skrive næste kapitel.

Joachim Randrup, som barnebarnet hedder, er nemlig villig til at pumpe dækkene og spænde cykelhjelmen for at tilbyde Bananens efterkommere muligheden for revanche.

Derfor efterlyser han nu slægtninge til Bananen – den vegetariske cykelkombattant med det borgerlige navn Frederik Madsen.

”Det er en sjov måde at følge op på en historie, der har fyldt meget i vores familie. Vi er vokset op med en tro på, at tingene kan lade sig gøre, og at en lille idé kan nå ud i hele verden. Det er helt sikkert inspireret af Bøffen. Og så synes jeg, at det kunne være sjovt at genoplive dysten. Det er klart, at hvis jeg møder en 30-årig toptrænet cykelrytter, er resultatet nok givet på forhånd. Men det kunne være hyggeligt, hvis det kunne blive til en snak og en udveksling af historier på vejen,” fortæller Joachim Randrup.

Tidligere i år overleverede han sammen med sin søster det trofæ, deres farfar vandt i 1931, samt en scrapbog med lykønskningstelegrammer, som Walther Randrup modtog fra hele verden efter sejren over Bananen. Begge dele blev afleveret til museet Lützhøfts Købmandsgaard og indgår nu i ROMUs samling.

Om historien i samme grad har præget Bananens familie, er ikke offentligt kendt. Derfor håber museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen, at Joachim Randrups efterlysning af Bananens slægtninge giver pote. Dels for at genoplive historien med endnu en duel på landevejene, dels for at blive klogere på den snart 100 år gamle historie.

Med hjælp fra ivrige Politiken-læsere står det klart, at der ikke eksisterer nogen børnebørn i lige linje efter Bananen. Men da han havde en del søskende, håber museet nu at kunne komme i kontakt med nogle af deres børnebørn:

”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Vi håber i den grad at komme i kontakt med Bananens familie. Måske findes der hos dem også nogle historier, som vi kan gemme for eftertiden og gøre til en del af vores fælles kulturarv omkring det her cykelløb, som jo er et ret skægt kapitel i Danmarks fødevaredebat – og som vi i den grad kan spejle os i her næsten 100 år efter. Folk bliver jo harmdirrende af raseri i enhver diskussion, der handler om, hvorvidt vi skal spise grønne linser eller røde bøffer. Det var måske en lidt mere munter diskussion dengang,” siger museumsinspektør i ROMU, Jakob Caspersen.

Om dysten får en ideologisk ramme, er af gode grunde svært at sige noget om, før begge kombattanter er kendte. Men Joachim Randrup vil hverken betegne sig selv som Bøf eller Banan.

”Jeg er kok, så jeg hylder begge dele. Der skal ikke stå røde bøffer på bordet, og jeg kan sagtens spise både linser og en god salat. Løbet kunne måske godt være en form for forbrødring mellem de to yderpoler. Men jeg ved jo ikke, hvem der dukker op,” lyder det fra Joachim Randrup.