7. december kl: 11:00 – 15:00

Julemarked 

Julehyggen er helt i top i Lützhøfts Købmandsgård, når porten slås op til årets hyggeligste julemarked. 

Julehyggen er helt i top i Lützhøfts Købmandsgård, når porten slås op til årets hyggeligste julemarked lørdag d. 7. december kl. 11:00 – 15:00. I samarbejde med Håndværksmuseet og Slagterimuseet i Roskilde skaber vi rammerne for den helt rigtige julehygge med familien og vennerne.

Alle julespændte børn kan deltage i forskellige juleaktiviteter. De kan dyppe lys, kreere deres egen juledekoration og save, hamre og snitte sig til julegaver i træ i Håndværksmuseet. Mens børnene er fuldt beskæftiget, har de voksne god tid til at gå på opdagelse i de forskellige og stemningsfulde markedsboder på gårdspladsen med gode hjemmeproducerede julegaver og julevarer.

Træd ind i den hyggelige og velassorterede, julepyntede købmandsbutik og find de smukkeste julekugler i stort udvalg og julepynt og gaver, som sender tanker tilbage til en svunden tid. Er man oven på al dette blevet lækkersulten, kan man besøge slagterbutikkens pølsebod eller erhverve sig æbleskiver og gløgg i den lille julestue. Sidst men ikke mindst, så kan hele juleoplevelsen toppes med en hyggelig køretur rundt i Roskildes julepyntede gader med hestevogn.

Tid, pris og sted
7. december, kl. 11-15.
Gratis. Hestevogn: Voksne 25 kr. Børn 15 kr. / Materialer på Håndværksmuseet 15-40 kr.
Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8, Roskilde

Til top
X

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/koebmandsgaarden/footer.php on line 105

post-1034

For skoler

BEGIVENHED

Besøg Lützhøfts Købmandsgård med din skoleklasse og træd ind i en anden verden.  Lützhøfts er en købmandsgård indrettet som den så ud i 1920´erne – komplet med spegesild, saltkar, hånddrevet kasseapparat, lodvægt og meget mere.

I Købmandsgården finder du også Håndværksmuseet, der med sin fine samling af værktøj og fortællinger om håndens arbejde giver et spændende indblik i fortidens håndværk.

Læs mere om vores undervisningstilbud i Købmandsgården her!

Warning: Use of undefined constant wp_reset_query - assumed 'wp_reset_query' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/romuweb/webapps/romuwpm/wp-content/themes/koebmandsgaarden/footer.php on line 158

Åbent i dag
d.12-11-2019
11.00-16.00